Hvem er vi?

Syddanske Studerende blev stiftet tilbage i 2008,

Da en gruppe studerende synes, at der manglede et studenterråd, der samlede studerende på tværs af fakulteter, og som kunne bære de studerendes stemme i bestemmende nævn og råd på universitetet. Syddanske Studerende er dit studenterråd på Syddansk Universitet.

SDS har en formel organisationsopbygning med en bestyrelse, bestående af 8 bestyrelsesmedlemmer (inklusiv formand og næstformand) og op til to suppleanter. Vi er en organisation, der arbejder med studenterpolitik for at forbedre forholdene for alle studerende – både fagligt og socialt.

Herunder er der vores forretningsudvalg, som består af formandskabet og de ansvarlige for hvert udvalg. Derunder kommer alle vores udvalg og underudvalg, store som små, men alle af vigtig betydning for foreningen og vores arbejde.

Studenter-indflydelse

SDS sidder som den største studenterforening på Syddansk Universitet, hvor vi igennem samarbejde med studerende og studenterforeninger på alle fakulteter sidder indvalgt i bestyrelsen, i Universitetsrådet og de fem Akademisk Råd på Syddansk Universitet.

Vi er stolte over vores samarbejde med store samt små foreninger på SDU, og vi arbejder for at Syddansk Universitet skal have det bedste studiemiljø i Danmark. Vi lytter til de studerende og samarbejder tæt med den nationale studenterforening Danske Studerendes Fællesråd (DSF). SDS er gennem sine udvalg og arrangementer dagligt i kontakt med studerende, og vi lytter til deres meninger og holdninger.

Vi har samtidig et godt samarbejde med universitetsledelsen på Syddansk Universitet, hvor vi agerer som de studerendes talerør. Vi kæmper for at repræsentere studerende på Syddansk Universitet over for politikere og lokale aktører for at sikre de studerendes muligheder er bredde og excellente.

Mere info?

Du er som studerende altid velkommen til at kontakte os hvis du vil høre mere om, hvordan du kan gøre en forskel for dit universitet.