Forretningsudvalget
Her kan du læse, hvad de forskellige ansatte i Syddanske Studerendes forretningsudvalg har af arbejdsopgaver.
FU - forklaret
Forretningsudvalget (forkortet FU) står for foreningens daglige drift. Det er her bestyrelsens arbejde bliver til virkelighed, og hvor de store beslutninger føres ud i livet i form af de store events, som vi står for.
Formandens arbejdsopgaver ligger primært i kontakt mellem bestyrelsen og forretningsudvalget. Derudover er formanden den umiddelbare kontaktperson for foreningen til eksempelvis ledelsen på SDU og journalister udefra. Det er formandens ansvar, at foreningen kører som den skal, at der er ansatte til posterne og at bestyrelsen er fuldtallig og effektiv.
Formand
Næstformandens primære ansvar ligger i at være behjælpelig for formanden. Næstformanden har dog pr. tradition i Syddanske Studerende sit eget fokus på enten det sociale eller politiske i foreningen. Næstformanden deltager ligesom formanden i møder med ledelsen og er primære kontaktpersonen for foreningen, hvis formanden ikke er tilgængelig.
Næstformand
Syddanske Studerendes foreningskoordinator står for den primære kontakt til diverse foreninger lokalt på SDU og i Odense i forbindelse med foreningens foreningsnetværk. Foreningskoordinatoren har også delvist ansvar for det politiske netværk i foreningen blandt alle de studerende, der sidder indvalgte i diverse råd og nævn på SDU.
Foreningskoordinator
Den kommunikationsansvarlige har det primære ansvar for foreningens interne og eksterne kommunikation. Det er den, som besidder denne post, der står for content og flow på de sociale medier, holder hjemmesiden opdateret med relevant og opdateret information og til tider også hjælper til med kommunikationsstrategier og evt. eksekvering for foreningens øvrige events Semesterstartsfesten, Institutdysten og Student Fair. Den kommunikationsansvarliges arbejdsopgaver er derfor både mange og vekslende.
Kommunikationsansvarlig
Dette er den hovedansvarlige for planlægning og eksekvering af Danmarks største semesterstartsfest, som Syddanske Studerende står for at afholde på SDU. Herunder findes en arrangørgruppe på omkring 10 personer til at varetage positioner, der arbejder med blandt andet booking, sikkerhed, garderobe, plads, frivillige og kommunikation.
Chefarrangør for Semesterstartsfesten
Dette er den hovedansvarlige for planlægning og eksekvering af et af SDU’s største events, Institutdysten, som Syddanske Studerende står for at afholde på De Studerendes Dag. Herunder findes en arrangørgruppe på omkring 10 personer, der varetager positioner, der arbejder med sponsorer, plads, frivillige samt planlægningen af alle dystene ift. turneringsplaner og regler for dystene.
Chefarrangør for Institutdysten
Dette er den hovedansvarlige for planlægning og eksekvering af et af SDU’s største events, Student Fair, som Syddanske Studerende står for at afholde. Student Fair er en studiestartsmesse, som Syddanske Studerende afholder hvert år for at gøre de studerende på SDU opmærksomme på en del af de foreninger, som findes på universitetet.
Arrangør for Student Fair
Siden 2015 har Syddanske Studerende hjulpet Tinderbox med at finde frivillige til at stå i barer på festivallen. Den Tinderbox-ansvarlige i Syddanske Studerende står i spidsen for at indsamle disse frivillige på vegne af foreningen og skal stå for vagtplaner og være til stede på pladsen under festivallen for at sørge for, at alt går som det skal. Der er altså en række faste men også fleksible arbejdsopgaver for den Tinderbox-ansvarlige.
Tinderbox-ansvarlig
Kort fortalt:
Forretningsudvalget i Syddanske Studerende er dem, du skal kontakte, hvis du har nogle spørgsmål til vores arbejde, hvis du har en idé til vores virke eller gerne vil være frivillig eller være med til at arrangere et af vores events.